Om booking, afmelding og ventelister

Da vi er et lille studie med et begrænset antal pladser på hvert hold, håber vi, at alle medlemmer vil hjælpe med at booke og afbooke jeres respektive hold i så god tid som muligt.

Sådan booker du en plads

  • Brug vores hjemmeside (via login øverst i højre hjørne) eller App til mobil og iPad (se link nederst på siden) til at gennemføre dine bookinger. På den måde har du altid overblik over dine reservationer, inklusive ventelistepladser. Ved bookning af et hold reserveres et klip, hvis du har klippekort.
  • Du kan booke vores hold 4 uger frem i tiden og helt op til holdets start. Hold øje med holdplanen, da der ofte frigives pladser kort tid før, at holdet går i gang. Vi kan ikke garantere dig en plads på holdet, da tilmelding er ’først til mølle’.
  • Personlig Træning aftaler du direkte med din instruktør.

Sådan melder du afbud

  • Har du brug for at melde afbud til et hold, skal det ske senest 24 timer før holdstart. Melder du for sent fra koster det et klip eller 100 kr.  alt efter hvilket medlemskab, du har. Afbud sker ved at afbooke din tilmelding i App’en eller via hjemmesiden. Udebliver du fra et hold, koster det et klip eller 150 kr. ift. medlemskab.
  • Er holdet fyldt op før din afmelding, tilbageføres det brugte klip til dit klippekort eller det pålagte gebyr annulleres. BEMÆRK: Du modtager en mail, når et klip trækkes eller et gebyr pålægges pga for sen framelding eller udeblivelse. Ditto når det annulleres. Det fremgår også af din profil.
  • Vær også sød, at melde fra, hvis du står på venteliste og ved, at du ikke kan nå at benytte pladsen, hvis du får den. På den måde kan vi hjælpes ad med at sikre, at så mange som muligt kan træne, når de vil.
  • Afbud til Personlig Træning skal ske til din instruktør senest 24 timer før jeres aftale, ellers koster det et klip.

Se evt. mere om de vilkår, som knytter sig til de enkelte klippekort og medlemskaber her.

Sådan fungerer ventelisterne

  • Du kan altid tilmelde dig ventelisten og håbe på, at der opstår en ledig plads. Det sker ofte, at du får en plads, når du står på venteliste.
  • Vi har plads til 8 på ventelisten, og det koster ikke noget at stå på vent. Men får du en plads på holdet, koster det et klip, uanset om du deltager eller ej.
  • Står du på venteliste og der bliver plads til dig senest 24 timer før et hold, får du besked via sms sendt til det mobilnummer, som er opgivet i kundesystemet.
  • Ventelisten er aktiv op til 24 timer før holdstart. Derefter slettes den og din ventelisteplads forsvinder. Du får en automatisk e-mail om at din ventelisteplads er slettet sendt til den e-mail, som du har oplyst i kundesystemet. Derefter kan du selv holde øje med, om der bliver en ledig plads frem mod holdstart, som du selv kan booke. Det sker ofte, så det er en god ide at holde øje.

Ændringer i – og aflysning af hold

  • House of Pilates forbeholder sig ret til at ændre åbningstider, holdplaner og -tider, instruktører og udbud af hold. Midlertidige ændringer vil du kunne se på holdplanen. Permanente ændringer skriver vi om på hjemmesiden, i nyhedsmail og på Facebook/Instagram.
  • Vi kan også blive nødt til at aflyse hold eller ændre instruktør- /holdtype op til 60 minutter før holdets planlagte start.
  • Hold med færre end 4 deltagere kan blive aflyst minimum 60 minutter før planlagt start.
  • Ved aflysninger får du besked via sms.