Reformer træning under åben himmel

Som noget helt unikt, låner vi et bådhus i Skovshoved Havn fra maj til september. Her kan vi træne i Reformeren under åben himmel – stadig på små hold med max 8 deltagere. Det er på alle måder en helt magisk oplevelse, når vi træner i havnen og du kan hoppe en tur i Øresund som afslutning.

NB Pr. 17. maj har vi også sat hold på i studiet, hvor der nu står 8 nye Reformere klar. Holdene hedder “Reformer i studiet”. Se tiderne i ugeskemaet.

PRAKTISK INFORMATION
Adressen er
: Skovshoved Havn 10A, 2920 Charlottenlund

Kommer du i bil, kan du parkere på Strandvejen lige udenfor vores lille passage. Det kan ikke være mere praktisk. Er vejret ustadigt, så rykker vi reformerne i læ inde i bådhuset.

Du skal medbringe et lille håndklæde,  en drikkedunk og dit eget Corona Træningskit (massage bolde, grå bold, Pilates ring mv.). Har du ikke et kit, kan du købe, hvad du mangler før træningen. Du kan også låne udstyr, dog på eget ansvar, da vi ikke kan garantere at alt er tørrert corona-sikkert af.

Covid-19 retningslinjerne for udendørstræning er heldigvis knap så restriktive som for indendørstræning. Vi følger naturligvis myndighedernes retningslinjer når vi træner i havnen, ligesom vi gør i studiet (læs vores Covid-19 retningslinjer her). Ved udendørstræning er et gyldigt Coronapas ikke et krav. Men det gælder stadig, at du skal føle dig rask for at træne, og er du i tvivl, så lad dig teste eller bliv hjemme. 

Vi hjælpes ad med at køre Reformerne ud fra- og ind i bådhuset igen. Maskinerne er lidt tunge, men når man først har fundet den gode vinkel, er det ikke så slemt endda.

Træning i havnen kan kombineres med andre gode aktiviteter

  • Tag badetøj med og hop i Øresund efter træningen
  • Start med sol, badning og hygge, og så træning
  • Spis brunch, frokost eller middag på en af havnens cafeer eller restauranter – måske med lidt bedre samvittighed
  • Book evt. et eget hold til familien eller vennerne, så de også kan mærke hvor god (grund)træning Reformeren byder på
  • Træn selv, og sæt familien i stævne bagefter, fx på Halgodt, som ligger 50 m fra os