Dit medlemsskab & det med småt

I House of Pilates bestræber vi os på at gøre dit medlemskab hos os så enkelt, så fleksibelt og så gennemskueligt som muligt. Nedenfor kan du læse om de gældende retningslinjer, opdelt i følgende punkter:

Om dit medlemskab

  • Helt overordnet
  • Klippekort
  • Personlig Træning
  • Månedsmedlemskaber
  • Få en god start

 

Sådan håndterer vi GDPR

  • Billeder og video

 

Om booking, afmelding og ventelister

  • Sådan booker du en plads
  • Sådan melder du afbud
  • Sådan fungerer ventelisterne
  • Ændringer i- og aflysning af hold
  • Abonnement i bero

 

Køb og handelsbetingelser

  • Køb af Månedsmedlemskab eller Klippekort
  • Betalingsbetingelser
  • Ændring af priser
  • Returret på varer udover medlemskaber
  • Fortrydelsesret

 

Tag fat i Lotta på 20748596, hvis du har uddybende spørgsmål.

 

Om dit medlemsskab

Helt overordnet

  • Al træning og ophold i House of Pilates lokaler og træningsområder sker på eget ansvar.
  • Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos House of Pilates. Er du i tvivl, så tjek med din læge eller fysioterapeut.
  • Dit medlemskab er personligt. Månedsmedlemskaber og Klippekort kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre end dig.
  • Medlemskabet er bindende for begge parter i den angivne periode.
  • Du kan booke hold 4 uger frem i tiden og melde fra op til 12 timer før holdstart.
  • Du skal møde 5 minutter før klassestart, så vi kan starte til tiden.
  • House of Pilates har åbent alle ugens syv dage og du har mulighed for at træne på hold morgen, formiddag, eftermiddag og aften. Vi holder lukket 1. juledag og nytårsdag.
  • Ændringer i persondata som fx navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du venligst opdatere i kundesystemet, enten i app’en eller via vores hjemmeside.
  • House of Pilates kan ændre betingelserne for dit medlemskab med et varsel på 30 dage.

Klippekort

  • Alle klippekort (undtaget Introklip) har 12 måneders løbetid fra din købsdato. Klippekort kan ikke forlænges eller sættes i bero.
  • Intro-klippekortet er gyldigt i 30 dage fra din købsdato.
  • Ved bookning af et hold, reserveres et klip fra dit klippekort.
  • Afmelder du en booking senest 12 timer før holdstart, går dit klip tilbage på dit kort. Sker det mindre end 12 timer før holdstart anses klippet for brugt. Bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dit klippekort.
  • Bliver du forhindret i at deltage på et hold og glemmer at afmelde, koster det et klip.


Personlig Træning
 

  • Alle klippekort til Personlig Træning har 12 måneders løbetid fra din købsdato. Klippekort kan ikke forlænges eller sættes i bero.
  • Ved bookning af et hold, reserveres et klip fra dit klippekort.
  • Afbud til Personlig Træning skal ske til din instruktør senest kl. 16 dagen før jeres aftale, ellers koster det et klip.


Månedsmedlemskab 1
(3, 6 eller 12 mdr. forudbetalt inkl. bero-mulighed)

  • Køber du et af vores forudbetalte månedsmedlemskaber, betaler du det fulde beløb med det samme og det er gyldigt fra købsdatoen.
  • Medlemskabet giver dig mulighed for at træne på op til 7 hold pr. uge i den købte periode. Medlemskabet udløber automatisk, når perioden er slut, og skal aktivt købes igen for at du kan fortsætte din træning.
  • Melder du for sent fra, eller udebliver fra et hold, koster det 100 kr. i gebyr, som betales via dit kreditkort, eller 3 dage af den periode, du har købt. Bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dit klippekort.
  • Vores forudbetalte medlemskaber kan stilles i bero (i praksis forlænges) ved fravær/ferie på 7 – 28 dage. Sig til nogle dage inden, så sætter vi dit medlemskab på hold i den relevante periode. Det koster 200 kr. pr. gang, og kan ske så mange gange, du ønsker.


Månedsmedlemskab 2 (Løbende månedsmedlemskab – uden bero-mulighed)

  • Vælger du et løbende månedsmedlemskab, betaler du en gang om måneden (automatisk via, det betalingskort, du har tilknyttet din profil).
  • Du binder dig i første omgang for 6 måneder, og derefter fortsætter medlemskabet indtil du opsiger det.
  • Opsigelse skal ske med en måneds varsel fra din købsdato via en mail til lotta@houseofpilates.dk
  • Med et løbende månedsmedlemskab kan du booke op til 7 klasser pr. uge. Melder du fra mindre end 12 timer før klassestart, eller udebliver fra en klasse, koster det 100 kr. i gebyr. Bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dit klippekort.
  • Vores løbende medlemskab kan ikke stilles i bero.


Få en god start

  • 3x Introklip
  • Intro-klippekortet kan kun købes en gang og er gyldigt i 30 dage fra din købsdato.
  • Ved bookning af et hold, reserveres et klip fra dit klippekort.
  • Afmelder du en booking senest 12 timer før holdstart, går dit klip tilbage på dit kort. Sker det mindre end 12 timer før holdstart anses klippet for brugt. Bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dit klippekort.
  • Bliver du forhindret i at deltage på et hold og glemmer at afmelde, koster det et klip.


Startpakke

  • Startpakken kan kun købes en gang og er gyldig i 30 dage fra din købsdato.
  • Ved bookning af en Personlig Træning eller et hold, reserveres et klip fra din pakke.
  • Afbookning af Personlig Træning skal ske til din instruktør senest kl. 16 dagen inden; afmelding fra hold skal ske senest 12 timer før holdstart. I begge tilfælde går klippet tilbage til dig. Alternativt mister du et klip. Bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dig.


Sådan håndterer vi GPDR

  • Ved indmeldelsen giver du lov til, at House of Pilates må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og via mail og sms. Dette bl.a. for at vi kan få fat i dig, hvis der sker ændringer ifm. en klasse, du er tilmeldt.
  • Alle nye kunder modtager vores månedlige nyhedsbrev via MailChimp, så du kan holde dig opdateret med seneste nyt fra studiet. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet i fremtiden, kan du melde fra mailinglisten via et link i den nyhedsmail, du modtager fra os. Alternativt kan du skrive til lotta@houseofpilates.dk og bede om at blive slettet fra mailinglisten.
  • House of Pilates opbevarer dine data i op til 5 år efter, at du er stoppet, med mindre du ønsker din profil slettet før tid. Kontakt vores studie angående dette. Dine oplysninger er personlige og vil ikke blive videresolgt til 3 part.
  • Vi benytter os af bookingsystemet YOGO, som til enhver tid er GDPR-compliant. Alle data i YOGO opbevares i EU (primært i Frankfurt). Se evt. YOGOs databehandleraftale her.
  • Har du spørgsmål til dine persondata, er du velkommen til at kontakte Lotta på mail eller mobil: t: +45 20 74 85 96. m: lotta@houseofpilates.dk.


Billeder og video

  • Holdene vil løbende blive filmet og / eller fotograferet med henblik på at bruge video- og fotomateriale i markedsføringsøjemed. Når du tegner et medlemskab hos House of Pilates, accepterer du dette. Rettighederne til video- og fotomaterialet fra holdene er House of Pilates’ ejendom. Vi spørger naturligvis altid om tilladelse til at fotografere eller filme.
  • Det er tilladt at tage selfies mv. på holdene, men spørg lige de andre deltagere, om det er ok.


Om booking, afmelding og ventelister

Da vi er et lille studie med et begrænset antal pladser på hvert hold, håber vi, at alle medlemmer vil hjælpe med at booke og afbooke jeres respektive hold i så god tid som muligt.

Sådan booker du en plads

  • Brug vores hjemmeside eller App til mobil og iPad (HoP) til at gennemføre dine bookinger. På den måde har du altid overblik over dine reservationer, inklusive ventelistepladser. Ved bookning af et hold reserveres et klip, hvis du har klippekort.
  • Du kan booke vores hold 4 uger frem i tiden og helt op til holdets start. Hold øje med holdplanen, da der ofte frigives pladser kort tid før at holdet går i gang. Vi kan ikke garantere dig en plads på holdet, da tilmelding er ’først til mølle’.
  • Personlig Træning aftaler du direkte med din instruktør.


Sådan melder du afbud

  • Har du brug for at melde afbud til et hold, skal det ske senest 12 timer før holdstart. Melder du for sent fra koster det et klip, 100 kr. eller 3 dage af din træningsperiode, alt efter hvilket medlemskab, du har. Afbud sker ved at afbooke din tilmelding i App’en eller via hjemmesiden.
  • Vær også sød, at melde fra, hvis du står på venteliste og ved at du ikke kan nå at benytte pladsen, hvis du får den. På den måde kan vi hjælpes ad med at sikre, at så mange som muligt kan træne når de vil.
  • Afbud til Personlig Træning skal ske til din instruktør senest kl. 16 dagen før jeres aftale, ellers koster det et klip.


Sådan fungerer ventelisterne

  • Du kan altid tilmelde dig ventelisten og håbe på, at der opstår en ledig plads. Det sker ofte, at du får en plads, når du står på venteliste.
  • Vi har plads til 8 på ventelisten, og det koster ikke noget at stå på vent. Men får du en plads på holdet, koster det et klip, uanset om du deltager eller ej.
  • Står du på venteliste og der bliver plads til dig senest 12 timer før et hold, får du besked via sms sendt til det mobilnummer, som er opgivet i kundesystemet.
  • Ventelisten er aktiv op til 12 timer før holdstart. Derefter slettes den og din ventelisteplads forsvinder. Du får en automatisk e-mail om at din ventelisteplads er slettet sendt til den e-mail, som du har oplyst i kundesystemet. Derefter kan du selv holde øje med, om der bliver en ledig plads fremmod holdstart, som du selv kan booke. Det sker ofte, så det er en god ide at holde øje.


Ændringer i – og aflysning af hold

  • House of Pilates forbeholder sig ret til at ændre åbningstider, holdplaner og -tider, instruktører og udbud af hold. Midlertidige ændringer vil du kunne se på holdplanen. Permanente ændringer skriver vi om på hjemmesiden, i nyhedsmail og på Facebook/Instagram.
  • Vi kan også blive nødt til at aflyse hold eller ændre instruktør- /holdtype op til 60 minutter før holdets planlagte start.
  • Hold med færre end 4 deltagere kan blive aflyst minimum 60 minutter før planlagt start.
  • Ved aflysninger får du besked via sms.


Abonnement i bero

  • Vores kontante medlemskaber (3, 6 og 12 mdr.) kan stilles i bero (i praksis forlænges aftalen) i forbindelse med ferie/fravær på 7 – 28 dage.
  • Send en mail til lotta@houseofpilates.dk nogle dage inden, så sætter vi dit medlemskab på hold i den relevante periode. Det koster 200 kr. pr. gang, og kan ske så mange gange, du ønsker.

Køb og handelsbetingelser

Køb af Månedsmedlemskab eller Klippekort

  • Alle former for Månedsmedlemskab og Klippekort købes via vores App eller hjemmeside, og er gyldigt fra din købsdato.
  • Månedsmedlemskab – LØBENDE ABONNEMENT er et medlemskab, hvor betalingen trækkes månedligt via det kreditkort, som er tilknyttet din profil. Medlemskabet fortsættes automatisk indtil det opsiges.
  • Betalingskort, som benyttes til abonnement betaling, skal være aktive, og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på kortet. Det er dit ansvar, at dine kortoplysningerne er korrekte, således at den månedlige betaling kan gennemføres automatisk.
  • Vær venlig at opdatere din betalingsprofil i vores kundesystem, når du får nyt kreditkort. Overholdes dette ikke kan House of Pilates uden varsel deaktivere/afslutte medlemskabet.


Betalingsbetingelser

  • Alle vores priser er inklusive moms.
  • Alle medlemskaber købes via bookingsystemet og betales med visa/dankort eller MobilePay Online
  • Køb af træningstøj, træningsudstyr og krydderier betales via Mobilepay, nummer 24216. Husk at skrive hvad du betaler for i kommentarfeltet.
  • Vores bank er Danske Bank. Reg. nr. 3409, konto nr. 0011 530 087


Ændringer i priser

  • House of Pilates forbeholder sig ret til at gennemføre prisændringer med et varsel på 30 dage. Ændringer varsles via mail til medlemmerne og på hjemmesiden.


Returret på varer udover medlemskaber

  • Der er 14 dages returret på træningstøj, bolde, ruller, måtter og andre varer købt i studiet. Varen skal returneres i ubrugt stand og intakt emballage.


Fortrydelsesret

  • Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, indtil du tilmelder dig dit første hold. Hvis du vælger at deltage på et hold, som ligger inden for de 14 dage, som fortrydelsesretten ligger i frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.