Om Pilates – metoden og ophavet

Pilates er en træningsform udviklet af Joseph Pilates i starten af 1900-tallet. Hans tilgang byggede på en enkel, men stærk idé: “Kroppen fungerer bedst, når vi bevæger os med bevidsthed, kontrol og balance mellem styrke og smidighed.”

Metoden fokuserer på:

  • Stabilitet omkring rygsøjlen
  • Styrke i kroppens dybe muskler
  • Mobilitet og fri bevægelse
  • Sammenhæng mellem krop og sind

Pilates er ikke kun træning – det er en måde at forstå og bruge kroppen mere hensigtsmæssigt i hverdagen.

Pilates er core træning

Pilates er en træningsform, der tager sit udgangspunkt i at styrke din kernemuskulatur, også kaldet dit powerhouse. Dit Powerhouse består af de dybe mavemuskler, din ryg og din bækkenbund i samspil med dit bryst og dit åndedræt. Pilates består af over 500 øvelser og er en detaljeret og orienteret teknik, hvor du bruger din krop hensigtsmæssigt og med øje for detaljerne.

Pilates som metode blev udviklet i starten af det 20 århundrede af tyskeren Joseph Pilates. Pilates kaldte sin metode The Art of Contrology, fordi hans teknik har fokus på at træne sind og krop i et samspil med det mål at opnå whole body fitness.

Pilates virker efter få gange

Joseph Pilates sagde selv, at “ … efter 10 gange vil du mærke forskel, efter 20 gange vil du se forskel og efter 30 gange har du en helt ny krop”.

I House of Pilates har vi fået feedback fra vores medlemmer om, at det endda går endnu hurtigere, og mange taler også varmt om den positive effekt, træningen har på sindet i kraft af åndedrættes vigtige rolle i vores træning.

Den største glæde er, når medlemmer kommer med årelange skavanker og smerter og allerede efter de første par gange oplever væsentlig bedre bevægelighed i stive områder og langt færre smerter. Men også allerede sportstrænede personer oplever at den kropsbevidsthed Pilates-teknikken tilfører dem, hurtigt gør, at de bliver bedre til den sport, de allerede dyrker.

Vi glæder os til også at se dig til masser af god træning hos os!