Studiet er startet af Lotta Steuch med et ønske om at skabe et Pilates miljø, hvor der er plads til alle og hvor træningen foregår i øjenhøjde med udgangspunkt i den enkelte deltagers behov.
Lotta har arbejdet med mennesker i hele sin karriere som tidligere direktør og leder bl.a. inden for HR, og har prøvet på egen krop, hvad der sker, når den ikke er i balance på grund af stress. Pilates blev dengang hendes vej ud af et hårdt sygdomsforløb, en værdifuld erfaring, som hun i dag har vendt til en styrke og som hun bruger i sit arbejde i House of Pilates, hvor træningsdeltagerne kommer af mange forskellige grunde.
Hendes vision er, at vise verden og medlemmerne i House of Pilates, hvordan Pilates kan være et redskab til at få kropslig og mental balance.
I House of Pilates er alle hold små, for at sikre at den enkelte deltager får en god træningsoplevelse hver gang.
Vi glæder os til at se dig i studiet.