BLIV PILATES REFORMER INSTRUKTØR
I HoP samarbejder vi med Den Intelligente Krop om Pilates Reformer uddannelsen. Studieejer, Lotta Steuch, er selv uddannet der og vi oplever at de, som deltager i uddannelse, kurser og workshops hos Den Intelligente Krop udvikler sig til dygtige instruktører med individuel kant.
Vi har ikke selv kapaciteten til at tilbyde en instruktør-uddannelse og derfor er vi superglade for samarbejdet med Den Intelligente Krop.
Kort om uddannelsen
Pilates Reformer uddannelsen er baseret på Balanced Bodys uddannelsesmateriale tilsat en masse ekstra viden og erfaring fra de dygtige undervisere i Den Intelligente Krop.
Uddannelsen er tilrettelagt som et forløb, som strækker sig over tre moduler samt et Pre-Pilates-kursus (hvis du ikke har en Pilates Matwork-uddannelse i forvejen). Modulerne er skemalagt med tid imellem til refleksion og træning. Allerede efter modul 1 er du klar til at begynde at undervise – og jo hurtigere, du kommer i gang, jo bedre en instruktør bliver du.
Formålet med uddannelsen er at kvalificere dig til at kunne instruere en person, et hold og en bred målgruppe i at få det fulde udbytte af Reformer træningen. Efter deltagelse på de tre moduler, har du mulighed for at gå til en afsluttende eksamen og dermed opnå international certificering. Det totale timetal for at blive en certificeret ”Balanced Body Reformer Instructor” er 200 timer. Det lyder måske af meget, men sagen er, at når du først er blevet grebet af det, så flyver tiden afsted.
Selvtræning, observation og øve-undervisning hos HoP
Undervejs i uddannelsen er det vigtigt at du arbejder med det du lærer i praksis. Det er her HoP kommer ind i billedet. Hvis du mangler et sted at selvtræne, observere og måske øve dig i at undervise små Reformer-hold, hjælper vi dig gerne med at få det til at ske.
Vores eneste forventning er, at du køber et klippekort (min. 5 klip) så du kan træne med på holdene. Observation samt selv-træning og øve-undervisning får vi passet ind i HoPs Ugeskema uden merudgift.
Skriv eller ring til os, hvis du vil høre mere om Pilates Reformer Uddannelsen.