Skip to main content

DIT MEDLEMSKAB OG DET MED SMÅT

I House of Pilates bestræber vi os på at gøre dit medlemskab hos os så enkelt, så fleksibelt og så gennemskueligt som muligt. Nedenfor kan du læse om de gældende retningslinjer.

Om dit medlemskab

Helt overordnet

  • Al træning og ophold i House of Pilates lokaler og træningsområder sker på eget ansvar.
  • Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos House of Pilates. Er du i tvivl, så tjek med din læge eller fysioterapeut.
  • Dit medlemskab er personligt. Månedsmedlemskaber og Klippekort kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre end dig.
  • Medlemskabet er bindende for begge parter i den angivne periode.
  • Du kan booke hold 4 uger frem i tiden og melde fra op til 24 timer før holdstart.
  • Du skal møde 5 minutter før klassestart, så vi kan starte til tiden.
  • House of Pilates har åbent alle ugens syv dage og du har mulighed for at træne på hold morgen, formiddag, eftermiddag og aften. Vi holder lukket 1. juledag og nytårsdag, og nogle uger i sommerferien.
  • Ændringer i persondata som fx navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du venligst opdatere i kundesystemet, enten i app’en eller via vores hjemmeside.
  • House of Pilates kan ændre betingelserne for dit medlemskab med et varsel på 30 dage.

Klippekort

  • Alle klippekort (undtaget Introklip) har 12 måneders løbetid fra din købsdato. Klippekort kan ikke forlænges eller sættes i bero.
  • Intro-klippekortet er gyldigt i 30 dage fra din købsdato.
  • Ved bookning af et hold, reserveres et klip fra dit klippekort.
  • Afmelder du en booking senest 24 timer før holdstart, går dit klip tilbage på dit kort. Sker det mindre end 24 timer før holdstart anses klippet for brugt. Er holdet fyldt op før din afmelding, og bliver din for sent afbookede plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dit klippekort. BEMÆRK: Du modtager en mail, når et klip trækkes pga for sen framelding eller udeblivelse. Ditto når det annulleres. Det fremgår også af din profil.
  • Bliver du forhindret i at deltage på et hold og glemmer at afmelde, koster det et klip.

Personlig træning

  • Alle klippekort til Personlig Træning har 12 måneders løbetid fra din købsdato. Klippekort kan ikke forlænges eller sættes i bero.
  • Ved bookning af et hold, reserveres et klip fra dit klippekort.
  • Afbud til Personlig Træning skal ske til din instruktør senest 24 timer før jeres aftale, ellers koster det et klip.

Løbende månedsmedlemskab

  • Vælger du et løbende månedsmedlemskab, betaler du en gang om måneden (automatisk på din købsdato via, det betalingskort, du har tilknyttet din profil).
  • Du binder dig i første omgang for 6 måneder, og derefter fortsætter medlemskabet indtil du opsiger det.
  • Opsigelse skal ske med en måneds varsel fra din betalingsdato via en mail til info@houseofpilates.dk
  • Med et løbende månedsmedlemskab kan du booke op til 7 hold pr. uge, 1 hold pr. dag. Melder du fra mindre end 24 timer før holdstart, koster det 100 kr. i gebyr. Udebliver du fra et hold, koster det 150 kr. i gebyr. Er holdet fyldt op før din afmelding, og bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, annulleres gebyret. Månedens gebyrer akkumuleres og trækkes fra det tilknyttede betalingskort samtidig med den månedlige betaling. BEMÆRK: Du modtager en mail, når et gebyr tillægges eller annulleres. Månedens gebyrer akkumuleres og trækkes fra det tilknyttede betalingskort samtidig med den månedlige betaling. De fremgår naturligvis også af din profil.
  • Vores Løbende medlemskab kan stilles i bero ved fravær/ferie på 7 – 28 dage. Sig til nogle dage inden, så sætter vi dit medlemskab på hold i den relevante periode. Det koster 200 kr. pr. gang, og kan ske så mange gange, du ønsker. De 200 kr. bliver automatisk trukket, når vi registrerer Bero-perioden i kundesystemet.

Få en god start

  • 3x Introklip
  • Intro-klippekortet kan kun købes en gang og er gyldigt i 30 dage fra din købsdato.
  • Ved bookning af et hold, reserveres et klip fra dit klippekort.
  • Afmelder du en booking senest 24 timer før holdstart, går dit klip tilbage på dit kort. Sker det mindre end 24 timer før holdstart anses klippet for brugt. Er holdet fyldt op før din afmelding, og bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dit klippekort.
  • Bliver du forhindret i at deltage på et hold og glemmer at afmelde, koster det et klip.

Startpakke (personlig og duet)

  • Startpakken kan kun købes en gang og er gyldig i 30 dage fra din købsdato.
  • Ved bookning af en Personlig/Duet Træning eller et hold, reserveres et klip fra din pakke.
  • Afbookning af Personlig/Duet Træning skal ske til din instruktør senest 24 timer før jeres aftale; afmelding fra hold skal ske senest 24 timer før holdstart. I begge tilfælde går klippet tilbage til dig. Alternativt mister du et klip. Bliver en for sent afbooket plads afsat til en anden kunde, tilbageføres det brugte klip til dig.

Sådan håndterer vi GDPR

Generelt om GDPR

  • Ved indmeldelsen giver du lov til, at House of Pilates må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og via mail og sms. Dette bl.a. for at vi kan få fat i dig, hvis der sker ændringer ifm. en klasse, du er tilmeldt.
  • Alle nye kunder modtager vores månedlige nyhedsbrev via MailChimp, så du kan holde dig opdateret med seneste nyt fra studiet. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet i fremtiden, kan du melde fra mailinglisten via et link i den nyhedsmail, du modtager fra os. Alternativt kan du skrive til lotta@houseofpilates.dk og bede om at blive slettet fra mailinglisten.
  • House of Pilates opbevarer dine data i op til 5 år efter, at du er stoppet, med mindre du ønsker din profil slettet før tid. Kontakt vores studie angående dette. Dine oplysninger er personlige og vil ikke blive videresolgt til 3 part.
  • Vi benytter os af bookingsystemet YOGO, som til enhver tid er GDPR-compliant. Alle data i YOGO opbevares i EU (primært i Frankfurt). Se evt. YOGOs databehandleraftale her.
  • Har du spørgsmål til dine persondata, er du velkommen til at kontakte Lotta på mail eller mobil: t: +45 20 74 85 96. m: lotta@houseofpilates.dk.

Billeder og video

  • Holdene vil løbende blive filmet og / eller fotograferet med henblik på at bruge video- og fotomateriale i markedsføringsøjemed. Når du tegner et medlemskab hos House of Pilates, accepterer du dette. Rettighederne til video- og fotomaterialet fra holdene er House of Pilates’ ejendom. Vi spørger naturligvis altid om tilladelse til at fotografere eller filme.
  • Det er tilladt at tage selfies mv. på holdene, men spørg lige de andre deltagere, om det er ok.

Sådan opfører vi os i House of Pilates

I House of Pilates ønsker vi at være dit åndehul fra hverdagen og det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen og kan sænke skuldrene, når du træder ind ad døren. Da vi er mange, som færdes i studiet, har vi defineret nogle enkle House Rules, som vi håber alle vil respektere. På den måde kan vi bedst sikre, at alle deltagere får en god oplevelse hver gang, I træner hos os.

House Rules

  • Kom altid fem minutter før holdet starter, så alle kan tune ind på træningen og vi kan komme i gang til tiden.
  • Studiet er skofrit område, så sæt venligst dit fodtøj indenfor hoveddøren. Vi bruger sokker med tæer og skridsikre dupper (Toesox) til al træning. Toesox kan købes i studiet.
  • Lad din mobil/Apple Watch blive i din taske med lyd og vibration slået fra. Det forstyrrer ikke kun dig, men også andre på holdet og instruktøren, når der bliver tjekket og svaret på beskeder. Benyt tiden til at nyde en uforstyrret time på dig og din velvære.
  • Efterlad dit træningsområde som du gerne selv vil overtage det. Udstyr og faciliteter ryddes op og afsprittes efter hver træning på hold. Reformeren afleveres i neutral position med alle fjedre på plads og stropperne lige så. Måtter og foam rollers lægges på plads og personlig kurv med udstyr tjekkes, at alt er tilbage i kurven og sættes på plads på Reformer boxen.
  • Du træner på eget ansvar, så mærk efter, hvad din krop er til i dag, følg de instruktioner instruktøren giver dig og spørg, hvis du er i tvivl og hold pauser, når du har brug for det.
  • Føler du dig sløj eller utilpas, så bliv hjemme og plej dig selv. NB husk at melde fra i så god tid som muligt, så en anden kan få glæde af din plads, og du måske får refunderet dit klip.

Om booking, afmelding og ventelister

Da vi er et lille studie med et begrænset antal pladser på hvert hold, håber vi, at alle medlemmer vil hjælpe med at booke og afbooke jeres respektive hold i så god tid som muligt.

Sådan booker du en plads

  • Brug vores hjemmeside eller App til mobil og iPad (HoP) til at gennemføre dine bookinger. På den måde har du altid overblik over dine reservationer, inklusive ventelistepladser. Ved bookning af et hold reserveres et klip, hvis du har klippekort.
  • Du kan booke vores hold 4 uger frem i tiden og helt op til holdets start. Hold øje med holdplanen, da der ofte frigives pladser kort tid før at holdet går i gang. Vi kan ikke garantere dig en plads på holdet, da tilmelding er ’først til mølle’.
  • Personlig Træning aftaler du direkte med din instruktør.

Sådan melder du afbud

  • Har du brug for at melde afbud til et hold, skal det ske senest 24 timer før holdstart. Melder du for sent fra koster det et klip, 100 kr. eller 5 dage af din træningsperiode, alt efter hvilket medlemskab, du har. Udebliver du fra et hold, koster det et klip eller 150 kr. ift. dit medlemskab. Afbud sker ved at afbooke din tilmelding i App’en eller via hjemmesiden.
  • Vær også sød, at melde fra, hvis du står på venteliste og ved at du ikke kan nå at benytte pladsen, hvis du får den. På den måde kan vi hjælpes ad med at sikre, at så mange som muligt kan træne når de vil.
  • Afbud til Personlig/Duet Træning skal ske til din instruktør senest 24 timer før jeres aftale, ellers koster det et klip.

Sådan fungerer ventelisterne

  • Du kan altid tilmelde dig ventelisten og håbe på, at der opstår en ledig plads. Det sker ofte, at du får en plads, når du står på venteliste.
  • Vi har plads til 8 på ventelisten, og det koster ikke noget at stå på vent. Men får du en plads på holdet, koster det et klip, uanset om du deltager eller ej.
  • Står du på venteliste og der bliver plads til dig senest 24 timer før et hold, får du besked via sms sendt til det mobilnummer, som er opgivet i kundesystemet.
  • Ventelisten er aktiv op til 24 timer før holdstart. Derefter slettes den og din ventelisteplads forsvinder. Du får en automatisk e-mail om at din ventelisteplads er slettet sendt til den e-mail, som du har oplyst i kundesystemet. Derefter kan du selv holde øje med, om der bliver en ledig plads frem mod holdstart, som du selv kan booke. Det sker ofte, så det er en god ide at holde øje.

Ændringer i - og aflysning af hold

  • House of Pilates forbeholder sig ret til at ændre åbningstider, holdplaner og -tider, instruktører og udbud af hold. Midlertidige ændringer vil du kunne se på holdplanen. Permanente ændringer skriver vi om på hjemmesiden, i nyhedsmail og på Facebook/Instagram.
  • Vi kan også blive nødt til at aflyse hold eller ændre instruktør- /holdtype op til 60 minutter før holdets planlagte start.
  • Hold med færre end 4 deltagere kan blive aflyst minimum 60 minutter før planlagt start.
  • Ved aflysninger får du besked via sms.

Abonnement i bero

  • Vores Løbende Månedsmedlemskab kan stilles i bero i forbindelse med ferie/fravær på 7 – 28 dage.
  • Send en mail til info@houseofpilates.dk nogle dage inden, så sætter vi dit medlemskab på hold i den relevante periode. Det koster 200 kr. pr. gang, og kan ske så mange gange, du ønsker.
  • De 200 kr. automatisk trukket, når vi registrerer Bero-perioden i kundesystemet.

Køb og handelsbetingelser

Da vi er et lille studie med et begrænset antal pladser på hvert hold, håber vi, at alle medlemmer vil hjælpe med at booke og afbooke jeres respektive hold i så god tid som muligt.

Køb af månedsmedlemskab eller klippekort

  • Alle former for Månedsmedlemskab og Klippekort købes via vores App eller hjemmeside, og er gyldigt fra din købsdato.
  • LØBENDE MÅNEDSMEDLEMSKAB (ABONNEMENT) er et medlemskab, hvor betalingen trækkes månedligt via det kreditkort, som er tilknyttet din profil.
  • Betalingskort, som benyttes til abonnement betaling, skal være aktive, og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på kortet. Det er dit ansvar, at dine kortoplysningerne er korrekte, således at den månedlige betaling kan gennemføres automatisk.
  • Vær venlig at opdatere din betalingsprofil i vores kundesystem, når du får nyt kreditkort. Overholdes dette ikke kan House of Pilates uden varsel deaktivere/afslutte medlemskabet.

Betalingsbetingelser

  • Alle vores priser er inklusive moms.
  • Alle medlemskaber købes via bookingsystemet og betales med visa/dankort eller MobilePay Online.
  • Køb af træningstøj, træningsudstyr og krydderier betales via Mobilepay, nummer 24216. Husk at skrive hvad du betaler for i kommentarfeltet.
  • Vores bank er Danske Bank. Reg. nr. 3409, konto nr. 0011 530 087.

Ændringer i priser

  • House of Pilates forbeholder sig ret til at gennemføre prisændringer med et varsel på 30 dage. Ændringer varsles via mail til medlemmerne.

Returret på varer udover medlemskaber

  • Der er 14 dages returret på træningstøj, bolde, ruller, måtter og andre varer købt i studiet. Varen skal returneres i ubrugt stand og intakt emballage.

Fortrydelsesret

  • Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, indtil du tilmelder dig dit første hold. Hvis du vælger at deltage på et hold, som ligger inden for de 14 dage, som fortrydelsesretten ligger i frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
UgeskemaPriser

Se alle vores ydelser

Reformer

Matwork

Personlig & Duet

Efterfødsels Reformer

Yoga

Åndedrætstræning

Træning for alle

Startpakken

Niveau – 1,2 & 3

Pilates in English

Instruktører

Medlemsskab

Fandt du ikke hvad du søgte?

Se alle ydelser

Se vores mest populærer ydelser

phoneRing til os pinOpret bruger